DOROTHEAS HAVE - under opførelse
BYGHERRE ALFABO & Kolding Kommune | BELIGGENHED Kolding | SAMARBEJDSPARTNERE JORTON A/S, Artelia A/S, Demensrådgiver Lone Sigbrand | ÅR 2024 - 2027 | STØRRELSE 7.300 m²
Plejecenter med særligt fokus på demens
Dorotheas Have Plejecenter i Kolding rummer 70 nye almene plejeboliger med særligt fokus på mennesker med demens. Plejehjem og fælleshus opføres i to etager, hvilket giver plads til en stor, tryg demenshave mod vest og en åben ankomst mod nord. Boligerne organiseres i mindre boliggrupper omkring et centralt naboskab, så hverdagen bliver overskuelig og nærværende for beboerne.
Et vigtigt greb i projektet er princippet om “måltidet i midten”. Køkkenets åbne tilberedningszone er synlig fra boliggrupperne, så beboerne kan følge med, dufte maden og deltage i aktiviteterne omkring måltidet. Spisestuerne ligger tæt på køkkenet og har direkte adgang til store sydvestvendte terrasser. Samtidig har alle boliger direkte adgang til uderum, enten via private terrasser, altaner eller fællesterrasser.
Den store demenshave er en integreret del af projektet og forbindes til bygningen gennem et sammenhængende stisystem. Haven indrettes med forskellige temahaver og zoner med plads til både aktivitet, ro og samvær. Her indgår blandt andet blomster- og rosenhave, køkkenhave, frugttræer, artsrig eng og områder med mulighed for træning og dyrehold. Hele haven indrammes, så der skabes trygge rammer for beboerne.
Projektet har desuden fokus på tilgængelighed, wayfinding og genkendelighed gennem hele bygningen samt på genanvendelse af eksisterende materialer. Blandt andet genbruges vinduespartier, facadeplader, tagrender og nedløb i det nye byggeri for at reducere byggeriets samlede klimaaftryk.
DOROTHEAS HAVE
under opførelse
BYGHERRE ALFABO & Kolding Kommune
BELIGGENHED Kolding
SAMARBEJDSPARTNERE JORTON A/S, Artelia A/S, Demensrådgiver Lone Sigbrand
ÅR 2024 - 2027
STØRRELSE 7.300 m²